Aktivitet og Bevægelse

Fitness

Fitness rummet ligger på 1.sal med udsigt til søen. Her kan man sidde alene og cykle på en motionscykel, mens man nyder udsigten eller man kan lave gymnastik i en gruppe til musik. Der er direkte adgang til terrassen, så der er mulighed for at få frisk luft.

En variation af aktiviteter

Til et godt ældreliv hører muligheder for at bevæge sig og komme ud i forskelligt slags vejr - og mærke vinden i håret. Det være sig en cykeltur, en gåtur eller en køretur i plejehjemmets bus med en medarbejder eller en frivillig. Vi bestræber os også på, at du som beboer skal have mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter og opgaver alt efter dit ønske, din interesse og formåen. 


EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.