Hvad er et friplejehjem?

Et friplejehjem adskiller sig fra de almindelige plejehjem under Danske Diakonhjem ved, at de ikke formelt er knyttet til den lokale kommune gennem en driftsoverenskomst. Det giver friplejehjemmet et større råderum for selv at bestemme, hvordan stort og småt bedst lægges tilrette. Friplejehjem under Danske Diakonhjem arbejder med afsæt i vores værdier – akkurat som vores andre plejehjem gør. Friplejehjem har bare en større frihedsgrad!

Frit valg

Friplejehjem giver også dig som borger mulighed for frit at vælge, hvor du vil bo. Er du visiteret til en plejebolig i din kommune, kan du vælge et friplejehjem lige meget, hvor i landet, det ligger. Du har også mulighed for at blive skrevet på venteliste direkte hos det friplejehjem, hvor du ønsker at bo.

Man efterspørger sådan nogle som os, der tænker anderledes i forhold til de kommunale tilbud, og som kan tilføre plejesektoren noget ekstra.

Emil Tang, direktør i Danske Diakonhjem

Prisen

Det er ikke dyrere, hverken for dig eller samfundet, hvis du vælger at bo på et friplejehjem frem for et almindeligt plejehjem. 

Tilkøbsydelser

På et friplejehjem tilbydes en række ekstra ydelser som tilkøbsmulighed. Det kan f. eks. være ekstra rengøring, wellness, ledsagelse ud af huset m.m. 

Få et overblik over, hvor i landet vores friplejehjem ligger - samt de friplejehjem, der har administrationsaftale med Danske Diakonhjem.

Se her 

Det er jo det, vi hører fra pårørende. De oplever, at vi har en god omgangstone overfor hinanden og beboerne. Her taler vi ikke 'til' vores beboere, som de gør nogle steder. Her taler vi 'med' vores beboere. Det er først og fremmest i den sammenhæng, at det kristne kommer til udtryk.

Forstander ved et af Danske Diakonhjems plejehjem

EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.