Danske Diakonhjems historie

Danske Diakonhjem startede i 1958, dog under navnet: Sammenslutningen af diakonhjem for kronisk syge i Danmark. Det ændredes efter nogle år til Sammenslutningen af diakonhjem. Historien starter dog langt før 1958, men lad os forsøge at gøre en lang historie (forholdsvis) kort.

Forhistorien

Går vi helt tilbage til reformationstiden betød afskaffelsen af klostre, at det arbejde, kirken tidligere havde gjort for syge og ældre gennem klostrene, nu overgik til bystyre og menighed. Det var dog kun de allersvageste, der indgik i den offentlige sociale indsats, dvs. dem, der ikke havde andre. Det langt hyppigste var, at familien tog sig af sine egne, og at de ældre boede hos familiemedlemmer.

I slutningen af 1800-tallet og i starten af det 20 århundrede skete der en stor udvikling. Diakonissestiftelsen kom til og dermed også en uddannelse inden for sygepleje. Gradvist ændredes synet på syge og gamle. Diakonhøjskolen i Århus stod færdig i 1920. Diakonhøjskolen i Århus var den anden skole, der tilbød diakonuddannelsen. Allerede fra 1907 startede uddannelsen på Kolonien Filadelfia.

Det første hold diakoner fra Århus blev udklækket i 1923. Herefter opstod de første diakonhjem, hvor en diakon som privatperson åbnede et hjem for syge og gamle. Også andre organisationer og aktører åbnede syge- og plejehjem i første halvdel af 1900-tallet.

Efter nogle år gik flere diakoner sammen og dannede en forening med navnet ’Sammenslutningen af private hjem’. A. K. Hvid, som havde et plejehjem i Riis ved Give, var formand.

Mellem 1948 og 1949 ville myndighederne have diakonhjemmene til at være selvejende institutioner. Dermed opstod tanken om at danne en organisation, der skulle eje og drive hjemmene med en fælles bestyrelse. Det var ikke alle diakoner, der ejede et plejehjem, der syntes, at Sammenslutningen var en god ide. Der gik nogle år, hvor der blev diskuteret frem og tilbage, og der blev forhandlet med myndighederne. Det blev besluttet at organisationen skulle lave en overenskomst med amt eller hjemkommune for de enkelte hjem. Denne overenskomst skulle herefter godkendes i ministeriet.

I 1957 var sammenslutningen tæt på at opløse sig, da de endnu ikke havde opnået afgørende resultater. De gav det en frist til april 1958 – senest april 1958 skulle de have opnået afgørende positive resultater, ellers ville de stoppe arbejdet. Heldigvis blev organisationens vedtægter godkendt i 1958 og tre hjem, i Kibæk, Aulum og Ikast overgik til organisationen uden kontant betaling til de diakoner, der havde ejet hjemmene. De troede så meget på sagen, at de var villige til at lade deres hjem overgå til organisationen selvom der ikke var midler til at lægge en kontant udbetaling. Disse tre hjem – Sandfeldgården i Kibæk, Birketoft i Aulum og Højris Have i Ikast er stadig del af Danske Diakonhjem. Dog blev hjemmet i Aulum nedlagt for i stedet at bygge et nyt. Det nye hjem i Aulum blev indviet i 1967.

Snart var også flere hjem på nippet til at overgå til organisationen, og fra Ringkøbing kom der en et ønske om at få bygget et helt nyt hjem.

Sammenslutningen af diakonhjem bliver en realitet

Den 7. august 1958 regnes for ’Sammenslutningen af Diakonhjem’s stiftelse. W. Westergård-Madsen blev formand for bestyrelsen. A. K. Hvid der var aktiv allerede i foreningen ’Sammenslutningen af private hjem’, og som var forstander på Riis plejehjem, blev sekretær i den nye organisation. Han var en del af bevægelsen fra starten, og han stod for det administrative.

Snart voksede mængden af opgaver, og det var krævende for A.K. Hvid både at skulle være forstander og sekretær. Han ønskede, at hans plejehjem i Riis ved Give kunne overgå til organisationen, men det var ikke let at blive enige med amtet. Det endte med at Sammenslutningen drev hjemmet for egen regning indtil 1965, hvor hjemmet overgik til Sammenslutningen. I 1961 blev A.K. Hvid fuldtidsansat som daglig leder på kontoret, da organisationen og dermed de administrative opgaver voksede. A. K. Hvid fratrådte i juni 1973 efter at have lagt et kæmpe arbejde i organisationen. Det var ham, der holdt ved og holdt ud, da det endnu var usikkert om organisationen nogensinde skulle blive en realitet. Hvid blev erstattet af Arne Winther, som allerede var ansat som konsulent. Arne Winther viste sig også at være en værdifuld arbejdskraft og en dygtig administrator.

I 1976 ændredes lov om social bistand. Det betød, at organisationen ikke længere kunne fungere som én fælles selvejende institution. Nu skulle det enkelte hjem være selvejende, men bestyrelsen kunne være bestyrelse for alle hjem.

Af yderligere ændringer kan nævnes at sidst i 1970’erne/i starten af 1980’erne blev der i tilknytning til nogle plejehjem opført beskyttede boliger. Flere plejehjem begyndte også at bringe mad ud.

I 1983 købte Sammenslutningen et feriecenter ved Nr. Nebel. Her kunne man tage hen med beboerne, men i ledige perioder kunne andre også leje sig ind. Stedet blev også ofte brugt til kurser for forskellige medarbejdergrupper. Omkring 1998 blev feriecentret solgt, da de fysiske rammer ikke længere var egnede til den aktuelle gruppe af plejehjemsbeboere. På omkring samme tidspunkt blev Danske Diakonhjems Feriefond etableret. Feriefonden ejer tre sommerhuse geografisk spredt i landet, og disse sommerhuse kan alle medarbejdere under Danske Diakonhjem den dag i dag leje til en attraktiv pris. Sidenhen er der kommet flere personalegoder til - læs mere om dem her

Målet for diakonien er at være ved siden af et menneske, som mangler et medmenneske. For at opnå det mål er det nødvendigt at drive institutioner, men […] selve driften af dem [er] ikke det egentlige mål.

Karsten Nissen, tidl. forstander på Diakonhøjskolen og tidl. biskop

A.K. Hvid var en af de bærende kræfter i tilblivelsen af organisationen Danske Diakonhjem. Han holdt ud, da de fleste andre var ved at kaste håndklædet i ringen da etablering af organisationen mødte modstand.

Omkring 2. verdenskrig startede en række diakoner foreningen Sammenslutningen af private hjem. A.K. Hvid,som var forstander på Riis Plejehjem, var formand. Denne forening kan siges at være forløberen for organisationen Danske Diakonhjem. A.K. Hvid var i en årrække forretningsfører og startede med at arbejde ud fra sit eget kontor på Riis Plejehjem samtidig med, at han var forstander.

A. K. Hvid var forretningsfører indtil 1973.

A. K. Hvid

Vokseværk

I takt med at organisationen voksede, og der kom nye plejehjem til, voksede også administrationen.
Da organisationen startede i 1958 havde vi 3 plejehjem. Ved 10 års jubilæet i 1968 var der 11 hjem under organisationen og der var planer om 15 mere, hvoraf nogle var under opførsel. Ved 25 års jubilæet i 1983 var der 37 hjem under organisationen. I dag ejer Danske Diakonhjem 30 plejehjem, heraf 8 friplejehjem. Derudover har vi administrationsaftale med en række andre hjem – både pleje- og friplejehjem, bofælleskaber og hospicer – 26 i alt. En administrationsaftale indebærer at vi administrerer løn, regnskab m.m. Disse hjem har deres egen bestyrelse og deler ikke nødvendigvis værdigrundlag med Danske Diakonhjem.
Du kan læse mere om administrationsaftaler her.

I 1962 rykkede administrationen fra A.K. Hvids kontor på Riis Plejehjem til lejede kontorlokaler på Fredericiavej 25 i Vejle. Man havde brug for mere plads. Få år senere i 1966 blev pladsen igen trang, og Sammenslutningen flyttede til nye lokaler på Flegborg 13 på 2. sal, hvorfra Sammenslutningen senere flyttede ned på 1. sal, hvor der var endnu mere plads.

I 1991 flyttede det administrative Hovedkontor til Islandsvej 5 i Vejle og havde til huse her indtil sensommeren 2016. Mange nye hjem var kommet til og det gav en øgning i medarbejderstaben på Hovedkontoret, og pladsen blev igen for trang. Den 1. september 2016 flyttede Hovedkontoret til Skomagervej 11. I øjeblikket er vi godt 30 medarbejdere på Hovedkontoret.

I 1983 havde vi 37 plejehjem.

At skabe hjem - Diakonhjem

I de første vedtægter stod der, at en diakon skulle være forstander. Dertil kom, at det var naturligt, at der med en forstander fulgte en kone, og at det var mand og kone, der sammen stod i spidsen for et plejehjem. I 1963 fik den første forstander tilladelse til at flytte fra hjemmet og finde en bolig uden for plejehjemmet. Og i 1970 besluttes det, at man ikke længere ansættes forstanderpar, men individuelt som én forstander.

Vedtægterne ændres

I slutningen af 1990'erne optages der færre og færre studerende på Diakonhøjskolen på den plejefaglige linje, og samtidig lukkede Filadelfia ned for deres diakonuddannelse. Det resulterede i meget få uddannede diakoner med plejefaglig baggrund, og det var ikke længere muligt rekruttere nok diakoner til forstanderstillingerne. Derfor blev vedtægten ændret, så det ikke længere stod som et krav, at en forstander skulle være uddannet diakon - og sådan er det fortsat i dag. Organisationens afsæt i folkekirkens diakoni arbejder vi nu med at forankre på hjemmene ad andre veje, bl.a. gennem uddannelse af såvel forstandere, som medarbejdere - se f.eks et inspirationskatalog til værdiarbejdet her. Det værdibaserede afsæt står også stadig meget klart i vores formålsparagraf, som lyder: 

Danske Diakonhjem er en selvejende institution, hvis formål er, som en del af folkekirkens diakoni, at yde omsorg og pleje ved at drive plejehjem/friplejehjem, hospicer, botilbud og varetage beslægtede opgaver og servicefunktioner.

Dengang det var et forstanderpar, der boede på hjemmet og havde sin daglige gang og hverdagsliv sammen med beboerne, var man måske nærmere det at skabe et hjem. I Danske Diakonhjem i dag er det for os stadig helt centralt, at vores plejehjem er ET HJEM! Vi er til for beboerne - ikke omvendt! Vi forsøger at mindske institutionsstemningen til fordel for hjemlighed. Det gør vi ved hjælp af indretning, inddragelse af beboere i daglige gøremål og ikke mindst i MØDET MED BEBOEREN.

Vi er gode til at være "et hjem", med gamle møbler, ro og varme. Gæstfrihed og kaffe på kanden. Frisklavet mad fra eget køkken, blomster og lys, grill udendørs, sansehave, egen frisør, bus, drivhus, husdyr. Fællesskab, hjemlig hygge, trygge rammer og livskvalitet.

Mødt med skepsis

Gennem hele organisationens levetid er det sket, at vi er blevet mødt med skepsis. Hvad er de diakoner for nogen? Hvad med alkohol på hjemmene? Hvad med kortspil? Er det et meget helligt sted? Kort sagt, hvad kan man forvente af et plejehjem, der hører under Danske Diakonhjem?

Det er ret enkelt at svare på! Man kan forvente at vi respekterer den personlige frihed og giver plads til den enkelte, både til at tage del i fx gudstjenester og til at lade være. Man kan forvente, at vi frem for alt ser og møder beboeren, den pårørende, den ansatte som et medmenneske. Som organisationens tidligere formand Jens Nørgaard udtrykker det, så skal det på vores hjem være sådan, at ”Guds navn kan nævnes uden at man behøver at skamme sig”.

Du kan læse mere om vores værdier, og hvordan de sætter sit præg på hverdagen her.

Den oprindelige tanke med at have diakoner som forstandere var tæt knyttet til tanken om, at hjemmet skulle være tæt forbundet med det lokale sogn og den lokale menighed. Og der skulle på hvert hjem være en, der kunne udøve sjælesorg. Selvom der i dag er få forstandere ansat, som er uddannet diakoner, kompenseres der herfor gennem kurser og uddannelse.

… Sammenslutningen vil gerne ved sin eksistens midt i sognet, som en del af sognets liv, med de smukke bygninger, de brede gange, åbenheden ud mod land og by være et vidnesbyrd om ønsket om at gøre alderdommen til den tredje alder fuld af mening og glæde.

Jens Nørgård, tidl. bestyrelsesformand

Friplejehjem

Som et sidste kapitel i historien om Danske Diakonhjem indtil nu skal friplejehjemmene nævnes. 1. januar 2009 begyndte en ny epoke for Danske Diakonhjem. Fra denne dato så de – i lovens forstand - første friplejehjem dagens lys. De første selvejende plejehjem var dog flere år forinden sprunget ud i at varetage den daglige drift uden en kontrakt eller kommunal driftsoverenskomst. I praksis har friplejehjem altså eksisteret i endnu flere år i Danske Diakonhjem. Nogle af de første af Danske Diakonhjems plejehjem, der blev omdannet til friplejehjem var Riis Friplejehjem ved Give og Friplejehjemmet Skovbakkehjemmet i Odder.

Frihed til borger og leverandør

Den nye lovgivning har gjort det muligt for Danske Diakonhjem at omdanne flere plejehjem til friplejehjem, samt at bygge nye plejehjem som friplejehjem uden på samme måde at afhænge af den kommunale boligforsyning og kommunale aftaler. Derfor er friplejehjem blevet et område, hvor Danske Diakonhjem særligt har oplevet vækst de seneste år. Således ejer organisationen i 2015 hele 8 friplejehjem.

Intentionen med loven har både været at give ikke-kommunale aktører øgede muligheder for at drive plejehjem, og har samtidig også været at give borgerne en større valgfrihed. For at blive friplejeboligleveranør, skal man certificeres hos Socialstyrelsen. Det er en form for kvalitetssikring. Dernæst skal man opnå del i boligkvoten, der hvert år lyder 500 boliger. Dette foregår ved ansøgning til Ministeriet. Tilsynet med friplejehjemmet varetages af kommunen, hvor plejehjemmet ligger.

Danske Diakonhjem som værdibaseret alternativ

Lige fra begyndelsen af organisationens historie, har Danske Diakonhjem været drevet af ønsket om, som en del af Folkekirkens diakoni, at yde omsorg og pleje for ældre mennesker med behov herfor. Lige fra begyndelsen har organisationen derfor skilt sig ud fra andre lignende tilbud ved sit værdimæssige afsæt i det kristne livs- og menneskesyn. Rollen som friplejeboligleverandør har givet Danske Diakonhjem en oplagt og naturlig vej til at drive værdibaserede plejehjem som et alternativt tilbud til den enkelte ældre, der måtte ønske at vælge os til. Det har givet større råderum til at gøre tingene på vores måde. Læs mere om vores friplejehjem her

Lovforslaget formål er dels at etablere rammerne for mere valgfrihed for borgeren, dels at give private adgang til at etablere og drive friplejeboliger.

Fremsættelsen, 15. november 2006

Direktører


1958-1973: Anders Kristian (A.K) Hvid
1972-1990: Arne Winther (billedet)
1988-2009: Poul Bech
2009-            : Emil Tang

Bestyrelsesformænd

Bestyrelsesformænd

1958-1961: W. Westergaard Madsen (billedet)
1961-1974: Aksel Olsen
1974-1993: Jens Nørgård
1994-1998: Aksel Wehner
1998-2006: Lars Kruse
2006-            : Kirsten Lehmann

Se den nuværende bestyrelse her
               

Navneændringer

Navneændringer

Organisationens navn er løbende ændret og blevet kortere! I 1964 fra ’Sammenslutningen af diakonhjem for kronisk syge i Danmark’ til ’Sammenslutningen af diakonhjem’ og igen i 1990 til 'Danske Diakonhjem'. 'Danske' blev tilføjet for at signalere, at hjemmene holder de danske værdier og traditioner højt. I 1990 fik vi også vores nuværende logo.

Læs om logoets betydning


Danske Diakonhjem og Diakonhøjskolen

I 1964 blev det første weekendkursus afholdt for forstandere på Diakonhøjskolen i Aarhus. Senere blev det en fast ting, at kurser, konferencer og lignende blev afholdt på Diakonhøjskolen i Aarhus. Danske Diakonhjem afholder i dag mange af vores kurser, temadage osv. på Diakonhøjskolen og har stadig et tæt samarbejde og tilknytning til skolen. Det har siden Sammenslutningens begyndelse stået i vedtægterne, at der skulle være en repræsentant fra begge diakonskoler i bestyrelsen. Det er der stadig den dag i dag. Jens Maibom Pedersen, der er forstander på Diakonhøjskolen, er en del af bestyrelsen og Connie Yilmaz Jantzen, der er centerleder på Center for Diakoni og Ledelse, Filadelfia, er også medlem af Danske Diakonhjems bestyrelse.



EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.