Artikler fra Kina

Herunder gengiver vi to artikler udgivet i Kristeligt Dagblad omkring vores plejecenter i Kina

 

Kristeligt Dagblad - 2018-10/19

Ældre kinesere vil ikke ligge deres børn til last

Traditionelt har det været familien, der tog sig af de kinesiske ældre, men tiderne er ved at skifte. Der har været rift om pladserne på ældreservicecenteret Yiheyuan, siden det åbnede for tre år siden. Succesen tilskrives blandt andet den danske ledelse af stedet. Manden bag projektet, Zhou Baoyun, har hyret Danske Diakonhjem til at stå for driften og implementere danske metoder

Pia Elers skriver fra Kina, udland@k.dk

Ældrepleje i Kina

Der er masser af grin og snak rundt om bordene i fællessalen på ældreservicecenteret Yiheyuan. Et mandskor bestående af otte ældre herrer iført hvide skjorter og knaldrøde butterfly indtager scenen og leverer med saft og kraft et par gamle traditionelle sange. De høster da også et fortjent bifald. Og nu er det en ældre dame, der i flagrende lysegrønne gevandter opfører en fejende elegant kinesisk dans. Også det vækker begejstring hos et stort udsnit af ældrecenterets 440 beboere, der er mødt op for at fejre en af Kinas højtider – zhongqiu jie. Det er en midt-efterårsfest, som foregår på fuldmånedagen i høstmåneden. Den obligatoriske spise på denne dag er månekager, små runde kager med fyld af sød bønnemos. De bliver sat til livs med stor appetit – og underholdningen, som altså klares af beboerne selv, kan der heller ikke klages over.

Ved et af bordene tættest ved scenen sidder der en noget yngre mand. Det er Yang, som viser sig at være en af de pårørende, der er kommet til Yiheyuan for at fejre højtiden med sin far og mor. Fru Wang kigger kærligt på sin søn og siger:

”Han har studeret en del år i Japan og rejser meget med sit arbejde som selvstændig konsulent. Så ham kan vi ikke rigtig bo hos, han har jo sit eget. Derfor har min mand og jeg valgt at flytte ind i en af Yiheyuans seniorboliger, og det er vi meget glade for,” siger Wang Pei Ling, der ligesom sin mand er pensioneret læge.

De har begge arbejdet i en af Kinas nord- lige provinser, men nu da fru Wang har passeret de 78 år og manden de 81 år, er de tilbage i Shanghai-området for at nyde pensionisttilværelsen der.

”Ja – vi har meget at tage os til. Der er hele 18 aktivitetsgrupper her på stedet, og min mand og jeg går både til engelsk og til computer,” betror hun Kristeligt Dagblad, mens hendes mand, Yang Hong Gua, nikker og smiler, men ellers ikke mæler et ord.

På et spørgsmål direkte rettet til sønnen om, hvordan han har det med ikke at have sine forældre boende, som traditionen ellers foreskriver, ser han ned i bordet og svarer:

”Jo – det ville da nok være det bedste, men det ville ikke være særligt praktisk, så jeg er glad for, at de har fundet en bolig her på stedet.”

”Han er jo også vores eneste barn. Og det er os selv, der har valgt, at vi vil bo her. Så vi klager bestemt ikke,” siger moderen, da hun hurtigt kommer ham til undsætning.

Nu bliver der stille i salen. Plejehjemmets danske leder, Eva Hyldgaard, er trådt op på scenen og gået i gang med at holde tale om månefestivalens betydning for dem alle. Hun holder sin tale på engelsk, hvorefter den løbende bliver oversat til kinesisk af hendes assistent, Xiao Wan.

”Mange kan ikke være sammen med deres familie i dag, men det er den samme måne, vi kigger på. På den måde kan vi sende hinanden varme og kærlige tanker,” siger den administrerende direktør, mens hun kigger smilende ud over forsamlingen.

Efter endnu et par underholdende indslag er det tid at bryde op. Der bliver skramlet med stolene, og plejepersonalet i deres lyserøde uniformer kommer ind for at hjælpe de dårligt gående og dem i kørestol tilbage til deres huse. Imidlertid er de fleste beboere faktisk ganske raske og rørige at se til. Og det leder tanken hen på, at de da ikke behøvede at være på et sådant sted og sagtens

kunne fortsætte med at bo i eget hjem. Men efterspørgslen på især centerets seniorboliger har været så stor, at Yiheyuan allerede tre år efter åbningen må melde alt udsolgt.

”Der er tydeligvis et stort behov for den slags boliger. Typisk er det veluddannede ældre fra middelklassen, der ikke vil ligge deres børn til last og derfor vælger denne løsning med en seniorbolig. De er måske ikke plejekrævende her og nu, men kunne blive det inden for nogle år. Og så er det rart for dem – og for den sags skyld også deres børn – at vide, at de har adgang til den slags pleje her. I andre tilfælde er der tale om, at deres eneste barn bor og arbejder i udlandet, og så er de nødt til at finde alternative løsninger, som vi altså kan tilbyde,” siger Eva Hyldgaard.

Hun er udsendt af Danske Diakonhjem, der står for driften af hovedparten af danske plejehjem. Siden 2015 har Danske Diakonhjem også stået for ledelse af det kinesiske center, der både rummer seniorboliger, plejehjem og et hospital med fokus på det ældremedicinske område.

Manden bag projektet hedder Zhou Baoyun, en hovedrig entreprenør, der for en del år siden fik øje på det kæmpe potentiale, der ligger i at opføre plejeboliger for pengestærke kinesere.

Med støtte fra lokalregeringen i Yiheyuan-distriktet blev første del af ældrecenteret taget i brug for tre år siden. Og initiativtageren smiler da også fra øre til øre, mens han giver hånd til de beboere, der gerne lige vil benytte lejligheden til at hilse på ham, inden de forlader fællessalen.

”Jeg er da glad og stolt sådan en dag som i dag, hvor jeg er omgivet af glade og tilfredse mennesker – og her tænker jeg både på beboerne og personalet. Jeg synes, det er lykkedes os at skabe et unikt sted, hvor folk føler sig godt tilpas – uanset om de kræver meget eller lidt pleje. Vi har smukke bygninger, vi er omgivet af dejlig natur, og folk behøver ikke være specielt velhavende for at komme og bo her,” siger Zhou Baoyun.

På spørgsmålet om, hvorfor han har valgt en dansk ledelse af centeret, lægger han hovedet lidt på skrå og siger:

”Fordi jeg har været i Danmark og set, hvordan Danske Diakonhjem driver deres plejehjem. Jeg kan godt lide den måde, de arbejder på med de ældre – og så er de ligesom os i Yiheyuan et nonprofitforetagende. Så det er helt sikkert et godt match.”

Ud over at have en dansk administrerende direktør er den faglige leder også dansk. Marie Thorning skal sørge for, at det kinesiske personale får de mest basale færdigheder til at tage sig af de ældre. De fleste af de ansatte kommer fra fattige kår ude fra landet og har næppe gået mere end syv år i skole. Det betyder, at der i mange tilfælde er et stort kulturelt skel mellem personalet og beboerne, og det kan godt være lidt af en udfordring, som hun forklarer:

”De opfatter sig meget som servicepersonale. Og beboerne forlanger egentlig også service, nu da de betaler ret så meget for at bo der. Men i vores optik skal der også stilles krav til de ældre om at blive ved med at røre sig, så meget de nu kan, og ikke bare lader sig skubbe rundt i en kørestol. Det kan godt være lidt af et dilemma, men det arbejder vi stille og roligt med,” siger Marie Thorning og tilføjer:

”Men når det er sagt, er vores kinesiske ansatte utroligt hjertevarme mennesker, der virkelig sætter en ære i, at vores beboere skal have den bedst mulige og den mest kærlige pleje.”

Ældreservicecenter Yiheyuan består af 10 pompøse bygninger med ældre- og plejeboliger fordelt på fem etager. Og så ligger fælleshuset midt i det hele. Det er her, man kan gå over og spise, og ligeledes her, de mange aktivitetsgrupper holder til. Fra en stor veranda kan man se ud over Yiheyuans grønne områder. Ved et af bordene sidder hr. Zhu. Han er trods sine 85 år en af de særdeles aktive beboere, da han står for undervisningen på stedets populære kunsthold. Et hold, der på bare få år er vokset fra 5 til 25 personer.

”Jeg tror aldrig, jeg har haft det bedre i mit liv. Det giver så meget mening for mig at stå for kunstholdet, og vi er blevet så dygtige, at vi også holder udstillinger ude i byen. Her kan jeg også gå mine små ture hver eneste morgen og aften, samtidig med at jeg kan komme forbi og kigge til mine grøntsager,” siger den pensionerede lærer og peger hen i retning af de små haver, hvor beboerne kan dyrke det, de har lyst til.

Det er godt to år siden, at han og hustruen flyttede ind i en af Yiheyuans rummelige seniorboliger. Det er en toværelses lejlighed på 111 kvadratmeter, som koster 9000 kroner om måneden. Oveni kommer en even-tuel servicebetaling på 2000 kroner pr. person.

”Når vi flyttede herhen, var det, fordi min kone blev ret dårlig og er sengeliggende. Men her har vi adgang til plejepersonale, og det gør, at vi stadig kan være sammen hver dag. Jeg passer også godt på hende,”siger Zhu med et stort smil.

På spørgsmålet om, hvorfor de ikke bor hos et af deres to børn, svarer han resolut:

”Nej, det kunne jeg absolut ikke tænke mig.”

”De har en helt anden rytme, end vi har, så det ville ikke være ret godt. Jeg synes, vi har det meget bedre her, hvor vi også har et godt fællesskab, og hvor der altid er noget at tage sig til,” konkluderer hr. Zhu og undskylder sig, for han skal lige en tur ned forbi sin have, inden der er aftensmad.

I næste uge er omkring 1000 mennesker indbudt til at fejre Yiheyuans treårsjubilæum. Ved samme lejlighed vil der officielt blive taget hul på et nyt byggeri, der vil tredoble stedets kapacitet. Allerede nu er der så mange pensionister, der har lagt billet ind på de 500 nye seniorboliger, at der snart skal oprettes en venteliste.

Ældreservicecenter Yiheyuan

Ældre-service-centeret ligger i et naturskønt område vest for Shanghai og har plads til 850 beboere.

Halvdelen er seniorboliger, resten fordelt på plejehjemspladser og et særligt ældrehospital.

Bygherren er ejendomsmagnaten Zhou Baoyun, der har gjort Yiheyuan til et nonprofitforetagende. Derfor kan prisen for en seniorbolig holdes på under 10.000 kroner om måneden for et ægtepar.

Driften af stedet har Zhou overladt til Danske Diakonhjem, der står for driften af over halvdelen af Danmarks plejehjem.

Efterspørgslen har været så stor, at bestyrelsen for Yiheyuan har besluttet at opføre endnu en sektion, som vil tredoble stedets kapacitet. De 500 endnu ikke opførte seniorboliger er allerede ved at være udsolgt.

 

Kristeligt Dagblad - 2018-10/19

På dansk drevet plejehjem i Shanghai gøres der op med Kinas demenstabu

Ledelsen af ældreservicecenter Yiheyuan opfører en separat afdeling til demente kinesere, som har svært ved at finde plads andre steder. Her spiller Danske Diakonhjems kristne værdigrundlag også ind i omsorgen for de ældre

Pia Elers skriver fra Kina, udland@k.dk

Da de første beboere for tre år siden rykkede ind på Yiheyuans plejehjem, viste det sig, at der var en ældre dement kvinde iblandt. Den kinesiske del af ledelsen så sig imidlertid ikke i stand til at have en dement person boende på det nye plejecenter, og derfor blev hun bedt om at flytte. Men her satte den daværende danske plejehjemsdirektør hælene i – sådan skulle det ikke være. Der skulle være plads til alle ældre kinesere, der måtte ønske det, også selvom de led af demens.

”Der blev simpelt hen fra dag et trukket en streg i sandet. Og meldingen var: ’Vi sender ikke demente folk væk, de har lige så meget ret til at være her’. For det kan godt være, at demens er tabu i Kina og noget, familierne skammer sig over. Men her er vi jo heldigvis nået meget længere i Danmark, når det gælder omsorg for demente. Og det afspejler sig også i den måde, vi driver Yiheyuan på – at der skal tages særlig hånd om demente,” siger direktøren på Yiheyuan Elderly Service Center, Eva Hyldgaard.

I Kina er det stigende antal demente ældre ved at være et stort problem. For det offentli

ge kinesiske sundhedssystem er ikke gearet til at tage sig af dem. Ofte bliver de betragtet som værende syge i sindet og bliver derfor gemt af vejen ligesom psykisk syge. På den baggrund er der et stort behov for steder som Yiheyuan, hvor det nye byggeri vil omfatte et skærmet afsnit med plads til 50 demente beboere.

”At blive gammel kan i sig selv være svært at håndtere. Og hvis man så ovenikøbet kommer til at lide af demens, bliver det ekstra svært. Så hvis ikke vi som non- profitorganisation ville tage dem ind, hvem skulle så. Vi er – eller vil være – førende, når det gælder om at tage sig af demente i Kina. Det er en af de ting, der også gør Yiheyuan til et unikt sted,” siger grundlæggeren Zhou Baoyun.

Det er også baggrunden for, at han har valgt Danske Diakonhjem til at stå for ledelsen af stedet. Ikke at han selv er kristen, men han har stor respekt for det kristne menneskesyn, Danske Diakonhjem arbejder ud fra. Her er en af kerneværdierne netop omsorg for medmennesket – at man betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt – uanset hvilken tilstand det måtte befinde sig i. Og det er det kristne værdigrundlag, som Eva Hyldgaard arbejder med at implementere i dagligdagen.

”Vores tilgang til pleje og omsorg er mødet med beboeren. Helt konkret gør vi for eksempel her på stedet meget ud af, at vi hilser på hinanden, når vi mødes rundtomkring på gangene, i spisesalen, eller hvor det nu måtte være. Når man møder et andet menneske og løfter hånden, nikker eller smiler, viser man: ’Ja – jeg ser dig – jeg er ikke ligeglad med dig’. Det er sådan et helt basalt element i forhold til at drage kærlig omsorg for hinanden,” forklarer hun.

”En anden ting, vi arbejder med i forhold til at imødekomme beboernes behov psykisk og socialt, er at få dem til at spise sammen i fællessalen og gøre det til en social ting. Ofte vil de hellere blive ovre i deres boliger, så det kræver en indsats fra vores side stille og roligt at få dem til at være med til at spise sammen med de andre. Og som regel er de meget glade for det.”

Hun fremhæver ved samme lejlighed det vigtige i, at grundlæggeren Zhou Baoyun er helt med på, hvilke værdier Danske Diakonhjem står for, og at det til hver en tid er ”mennesket, der skal være 100 procent i centrum”. Når man spørger den lokale byggematador, hvorfor han valgte at investere i ældresektoren, behøver han ikke at tænke sig længe om, før han svarer:

”Fordi ikke ret mange andre gør det. Jeg havde da også nogle andre sociale projekter i kikkerten; børnehaver for eksempel. Men både centralt og lokalt afsættes der rigtig mange midler til uddannelse, mens der slet ikke i samme grad afsættes penge til den ældre del af befolkningen. Så derfor følte jeg, det var min pligt at gøre noget – specielt her i lokalområdet, hvor jeg er vokset op. Jeg har tjent mange penge, og nu vil jeg gerne give noget tilbage til samfundet,” siger Zhou Baoyun.

Den kinesiske regering lægger da heller ikke skjul på, at der er brug for private investorer som Zhou og for den sags skyld også udenlandske investorer. For Kina står over for nogle voldsomme demografiske udfordringer. Ifølge FN forventes Kina at ældes hurtigere end noget andet land. I løbet af de næste 20 år vil andelen af kinesere over 60 år blive fordoblet fra 10 til 20 procent. Og det vil sætte det kinesiske sundhedssystem under voldsomt pres – også fordi kulturen og familiesystemet ændrer sig, så færre ældre vil komme til at bo hos familien. I Beijing er det under 50 procent af ældre over 65 år, der bor hos deres børn. Og med stadig flere demente kinesere vil efterspørgslen på steder som Yiheyuan kun vokse de kommende år.