Aarhus Friplejehjem melder ”fuldt hus”

Det nye friplejehjem i Tranbjerg er kommet forrygende fra start. Allerede 3 måneder efter indvielsen er der flyttet beboere ind i alle plejehjemmets 54 lejligheder. Og ventelisten vokser, pt. er 14 ældre mennesker skrevet op til en bolig.

Forstander for friplejehjemmet, Kristian Bräuner-Møller, er overrasket over at det er gået så stærkt. Han fornemmer, at det er det gode fællesskab på hjemmet, der tiltrækker mange:

- Vi har skabt et fællesskab, der duer. Mange af vore beboere har været socialt isolerede og oplevet ensomhed, når de flytter ind hos os, oplever vi, at de blomstrer op. Her spiser vi sammen, har noget socialt, fx samlinger og aktiviteter om morgenen. De bliver del af et meningsfuldt fællesskab, forklarer Kristian Bräuner-Møller.

Læs mere på Aarhus Friplejehjems hjemmeside.  

Læs også artikel i lokalavisen Aarhus her.